Er det overkommeligt at stå alene med studietrøjeprojektet? Og bliver trøjen fed, selvom man ikke er kunstner? Maja fra 2.Q på Gladsaxe Gymnasium fortæller om succes gennem initiativ og selvstændighed og giver råd til processen.

De flittige elever i 2.Q er en fryd for øjet i deres nye studietrøjer

2020 startede rigtig godt her hos Smilo. Ikke mindst fordi den ualmindeligt positive klasserepræsentant, Maja, gik med til at blive spurgt ind til hendes arbejde omkring klassen 2.Q's studietrøjer, bestillingen heraf og design af motivet dertil – for hun stod nemlig for hele moletjavsen selv!

Til sidst i artiklen giver Maja tre gode tips til, hvordan jeres bestillingsproces kan blive en endnu større succes. Så der kan du springe ned med samme, hvis din tid er knap.

Men først tager vi lige et kig på det lækre trøjemotiv, som Maja tegnede i frihånd:

2.Q's trøjemotiv

Motivet, fortæller Maja, skal forestille en skyline bestående af udvalgte bygninger i den by i Malta, som vi skal besøge til Marts.

Simpelt, elegant, personligt

'Jeg spurgte min underviser ind til, hvilke steder vi skulle besøge, og så udvalgte jeg de fedeste af dem og fandt billeder af dem på nettet – og så satte jeg dem sammen, så de forestiller en skyline.', fortæller Maja.

Kom selv i gang med at designe et fedt motiv Læs mere her

Øgenavnene øger mindeværdigheden

'Jeg fik meget frie tøjler af klassen til at gøre, hvad jeg ville. Så jeg brainstormede mig frem til den her idé, og så gik jeg bare i gang med at tegne. Jeg er ikke nogen Picasso, men det endte ret fint. Så lagde jeg billedet ud til klassens vurdering, og vi blev enige om, at det kunne være fedt at skrive folks øgenavne på trøjen i stedet for ens rigtige navne – hvis man har et øgenavn, så bliver man jo alligevel kaldt det stort set hele tiden, så det får et mere personligt touch på den måde.'

På egne ben i bestilling af studietrøjer? intet problem!

Nu skal vi høre lidt om, hvordan Maja egentlig fik studietrøjerne i hus!

Hvordan kom du til at stå for det hele selv?

'Jamen, der var ikke rigtig andre i klassen, som var helt vilde for at stå for det. Jeg er også klassens repræsentant i Hue-udvalget og står også for de fleste andre af den slags ting. Så på den måde fungerer jeg måske lidt som en slags mor for klassen, hehe.'

Hvordan var det så at stå for?

'Jeg er typen, som godt kan lide at have styr på tingene, så det var egentlig rart at have fuld kontrol over processen. Smilos hjemmeside var også en stor hjælp, da den guider step-by-step. Derfor føltes det ikke som en byrde, det var ret nemt og hurtigt. Jeg syntes egentlig bare, at det var hyggeligt.'

Jeres eget hyggelige designeventyr starter her Se hvordan

Hvad gjorde du, der resulterede i et succesfuldt studietrøjeprojekt?

'Åh gud, jamen det var nok, at jeg tog initiativ, og at jeg tegnede et motiv, der betyder noget for hele klassen og binder os sammen. Motivet betyder meget for en klasses studietrøje, da det er den, der for fremtiden kommer til at være mindet om klassen fra studietiden.'

Og ja, hvem vil ikke gerne mindes studietiden med disse smukke unge mennesker?

3 gode råd på falderebet

Til slut i samtalen spurgte jeg Maja om et par gode råd til andre klasser, der skal i gang med bestilling af studietrøjer, hvortil hun nævnte følgende:

Find fælles retning

Hun foreslår at tage en fælles snak på klassen om, hvad man vil have ud af trøjen. Hvis man på forhånd bliver enige om det, så er det meget nemmere at nå et resultat, som alle bliver glade for.

Lav gerne et simpelt motiv

Maja slår også et slag for de simple motiver, hvis man står med opgaven selv;

'lad være med at gøre det kompliceret. Hold projektet overskueligt. Og hvis ikke man ligefrem er den mest kreative og dygtige designer eller tegner, så kan et avanceret motiv nemt blive grimt.'

Bestil en prøvepakke

I bagklogskabens lys ville Maja og klassen gerne have vidst lidt mere om trøjestørrelserne.

'Vi endte med at bestille efter at have set en enkelt trøje, fordi kvaliteten var rigtig god, men skulle vi bestille igen, så ville jeg nok starte med at bestille en prøvepakke først, så vi kunne prøve flere af størrelserne.'

Jeres egen prøvepakke eller private demo er helt gratis! Bestil her

Addiju, studenti

Ja, det er maltesisk. Umuligt at gætte, hvad det betyder, ikke?

Til slut skal Maja have enormt mange tak for en meget behagelig samtale.
2.Q er en aldeles heldig klasse at have sådan en problemløsningsorienteret og initiativrig klassekammerat – godt gået!

Til dig, kære læser, vil vi sige mange tak, fordi du læste med.
Og hvis du, eller nogen i din klasse, selv ligger inde med en historie om jeres studietur eller studietrøjer, der er værd at fortælle verden, så hører vi meget gerne fra jer :)
Mailen er: bjarke@smilo.dk

Vi læses ved!