Laura fra Kalundborg Gymnasium giver indblik i forberedelsen af en kæmpe succes, der indebærer udforskning af nye territorier og opmærksomhed på fællesskabet før turen.

2.M fra Kalundborg gymnasium var på studietur til Sarajevo, Bosnien. Er i til sindsoprivende historiske fakta om det 20. århundrede, eller vil i bare ud og fyre Fortnite-dansen af med en ævlebævle i hånden, så er Sarajevo stedet!

Jeg har været kongeheldig at få et interview med Laura, som var primus motor for bestilling af klassens studietrøjer OG selv designede motivet dertil. Godt klaret, Laura!

Laura var så generøs at berige os med et par essentielle tips, som enhver klasse kan implementere, når der skal planlægges studietur.

Tip nr. 1: Spring ud i det ukendte

Lauras klasse var i den unikke position at skulle stemme om, hvor deres studietur skulle gå hen. Klassens underviser gav dem tre valgmuligheder, hvoraf Sarajevo var lidt af en joker – hun havde vist ikke forventet, at det ville blive klassens foretrukne destination! Underviserens husbond er selv fra Bosnien, så da han hørte om klassens valg, blev han naturligvis enormt spændt og bidrog med både sprogundervisning og indsigt i planlægningen, der øgede udbyttet af turen gevaldigt!

De fleste ved jo stort set intet om Sarajevo – man har hørt navnet, men sandsynligvis kun i en film eller nyhedsudsendelse engang. Laura og hendes klasse blev enormt positivt overraskede over byen, der bød på de flinkeste indbyggere samt den klassiske kombination af 1.-verdenskrigshistorie og billige drinks.

Ikke alle klasser bestemmer selv, hvor studieturen går hen, men pointen her er, at 2.M vovede sig ud på ukendt territorium og høstede gevinsterne deraf. Derfor opfordrer vi jer til at være opsøgende og nysgerrige - i kan f.eks. prøve at finde en person i jeres netværk, som kommer fra området og høre dem ad om mulighederne for nye, spændende og/eller alternative oplevelser i kan udforske i jeres fritid!

Tip nr. 2: Forbered jer på at være fælles

Turen var ifølge Laura en kæmpe succes, og jeg skulle grave lidt for at få hende til at fremkalde en eneste suboptimal ting om den. Dog fremkaldte situationen, hun beskrev, en velkendt og væsentlig pointe; at det er en god ide at tale om gruppedynamikker på forhånd og forventningsafstemme.

Optimér forberedelsen med Demo & Donuts Book præsentation nu

Ét af de primære formål med en studietur er at forstærke fællesskabet i klassen. Derfor er det ønskværdigt at vedligeholde gruppens identitetsfølelse af at være én samlet enhed. Særligt hvis man er en mindre klasse – som 2.M, der består af 18 personer – kan det føles voldsomt, hvis en gruppe kammerater af den ene eller anden årsag vælger at hænge lidt mere ud for sig selv. Det kan tilmed være akavet at tage emnet op i situationen, da man risikerer, at nogen kommer til at føle sig hængt ud. Derfor er det fordelagtigt at tage diskussionen på forhånd for at imødegå situationen.

Tip nr. 3: Cementér jeres fællesskab med et symbol

Enhver gruppe har en række fællestræk, der gør gruppen til en enhed frem for en tilfældig samling af individer. Dette er også tilfældet for en skoleklasse, men langt de fleste af disse fællestræk er uhåndgribelige og svære at identificere og især at ændre på.

Derfor; tag styringen hvor i kan!

Den mest oplagte måde, er at designe et symbol på fællesskabet, der får alle i gruppen til at føle sig som en del af enheden. Og den mest oplagte måde vi kender til at gøre symbolet synligt på er ved at smide det på en studietrøje, så alle i gruppen repræsenterer og forstærker fællesskabsfølelsen.

Tjek f.eks. 2.M’s logo ud; udover at være skideflot fortæller det, hvem som er med i fællesskabet, hvad de er fælles om og hvor!

Tip nr. 4: Gør intern kommunikation hurtig og nem

I vil takke jer selv for at sørge for klassens interne kommunikationsmuligheder på forhånd af turen. Der er mange muligheder, men vores bedste råd er at oprette en Facebook-gruppe, som alle i klassen bliver inviteret til. På den måde er det nemt at komme i kontakt med både enkeltpersoner og hele klassen. I gruppen kan i samle alle fælles informationer, og i kan tilmed uploade jeres billeder fra turen. Gruppen vil dermed også fungere som en tidslomme, så i alle har adgang til de gode minder fra turen efterfølgende.

Bonus tip: Hold hovedet koldt ved problemer

Laura fortalte om en situation, der opstod, efter at klassen havde modtaget sine studietrøjer. En klassekammerat var så uheldig at få ødelagt sin trøje, en udvekslingsstudent ændrede mening og ønskede alligevel en studietrøje, og klassens undervisers husbond skulle naturligvis også have én med. Laura greb derfor knoglen, ringede til os og fandt en løsning på situationen.

Derfor; hvis der kommer rod i jeres bestilling af studietrøjer hos Smilo, så kontakt os FØR i panikker; vi skal nok prøve at finde en løsning! 😊

’Hvala’ fordi i læste med

Afslutningsvis får I lige et guldkorn; ’Hvala’ betyder ’tak’ på Bosnisk. Velbekomme.

Tusind tak til Laura for interviewet og for arbejdet for en bedre studietur for hendes klasse – må alle klasser være så heldige at have en Laura iblandt sig.

Har du og din klasse også haft en fed oplevelse, der fortjener at blive fortalt, så hører vi meget gerne om den! Skriv til os på: bjarke@smilo.dk