Amalie fra 2.S på Roskilde Katedralskole fortæller, hvordan engagement og arbejdsomhed kan omsættes til en hyggeligere studietur og økonomisk aflastning.
Anatole France sagde, ”at sige, hvad man tænker, er en dyr fornøjelse.”
Det skulle Amalie fra Roskilde Katedralskole dog modbevise i denne frugtbare samtale, der ganske vist var fornøjelig, men også ganske lukrativ. Hun beriger nemlig os alle med inspiration til en mere økonomisk affære med både bestilling af studietrøjer og samvær på studieturen.
Studieturen og klassens fællesskab
Amalies var klasserepræsentant i bestillingen af studietrøjer, og hendes fortælling om 2.S's studietur og studietrøjer inspirerer til, hvordan gymnasietiden kan blive en tand federe.
Hvordan var jeres studietur?
Vi havde en rigtig fed tur! Vi var på studietur til Firenze i Italien, hvor vi så en masse flotte attraktioner. Lidt specielt var det dog, at vi tilbragte meget af tiden sammen med en italiensk gymnasieklasse, der viste os rundt, mens vi var der. Det var noget af det mest interessante på hele turen; at høre om deres måder at være sammen på i deres klasse, deres fritidsinteresser og hverdag.
Da vi skulle afsted mødte alle op i lufthavnen i ens studietrøjer, og det var fedt at føle sig fælles – nærmest som et fodboldhold, så en lidt anden form for fællesskab end det daglige. Vi fuldførte hold-konceptet ved alle at have sorte trøjer pånær underviserne, der havde hhv. en rød og grøn trøje, så de lignede lidt trænere.
Studietrøjerne – processen og resultatet
2.S's bestilling af studietrøjer gik efter bogen; nemt, smertefrit og tilfredsstillende.
Hvordan besluttede i jer for, at i skulle have studietrøjer?
Altså, det hører bare med til en studietur! Sådan er det for alle årgange på skolen.
Klasserne står selv for at finde ud af alt omkring studietrøjer, og vi var ikke de hurtigste til at beslutte os for en leverandør. Derfor ledte vi efter en mulighed, der gik lidt hurtigt, og så fik vi foreslået Smilo af en parallelklasse.
Vi blev virkelig positivt overraskede over konceptet med individuel bestilling og betaling, da det med at planlægge tid til at sidde med det efter skole kan blive lidt presset.
Så valgte vi to repræsentanter til at stå for det, og vi var to, som meldte sig, og klassen sagde god for os.
Hvad var din rolle i projektet?
Jeg og Josefine (Amalies medrepræsentant) stod med de endelige beslutninger omkring trøjerne; hvordan de skulle se ud, motivets design og sådan, men vi fik masser af input fra resten af klassen. Det var bare nødvendigt med nogen, som havde det sidste ord ved uenigheder.
Jeg startede med at tegne en grundskitse til motivet. Så hjalp et par af pigerne fra klassen med at få skrevet klassens navne på, og andre fra klassen kom med ideer til illustrationer. Herefter hjalp Jacob (én af Amalies behændige klassekammerater) med at digitalisere hele motivet og tilføje de sidste elementer.
På den måde blev det en fin kombi af min egen og Jacobs idé.
Evaluering af trøjerne og forløbet
Det er jo selvfølgelig bare kanon, at turen var god, bestillingen nem og trøjerne dejlige, men jeg ville gerne dykke lidt mere ned i, hvad der gjorde udslaget:
Hvad har trøjerne bidraget med, og indfriede de jeres forventninger
Fællesskabsfølelsen har været det primære. Derudover er det egentlig bare ret lækre trøjer og et fint minde om vores gode tur til Firenze. De er ret hyggelige, og folk bruger dem også til hverdag eller til idræt, så det er ikke ualmindeligt at se dem i dagligdagen på skolen.
Hvad gjorde du allerbedst i forløbet, Amalie?
Hmm, det er lidt svært at svare på. Men det var godt at jeg formidlede information til klassen og gav en retning i processen om, hvad der skulle gøres, og hvor vi skulle hen.
Hvad var den ting klassen gjorde bedst i fællesskab?
Altså, som klasse var vi gode til fra start at tage den aktive beslutning om at være fælles om beslutningerne omkring trøjerne. På den måde var det ikke kun repræsentaterne, som valgte, hvordan de skulle se ud. At vi stemte om nærmest alting gjorde, at alle følte, at beslutningerne blev taget på klassens vegne.
Vi gik jo hver især med vores forestillinger om, hvordan trøjen skulle se ud, men det var bare hyggeligt at alle så ens ud og føltes som et fællesskab på rejsen.
Dagens guldkorn: økonomisk boost gennem råhygge og engagement
Til allersidst i samtalen kom Amalie pludseligt i tanker om noget. Og det noget endte med at være det fineste og mest positive ved denne ellers succesfulde omgang. Hun fortalte nemlig, at skolens klasser hvert år holder en støttefest!
Til støttefesten får hver klasse et klasselokale, hvor de kan afholde en valgfri aktivitet. Så inviteres venner og familie til at komme og hygge, og så gælder det ellers om, at lokke folk til sin aktivitet og tjene penge til klassekassen.
Amalies klasse besluttede at afholde både en tombola og en lille restaurant. De fik sponsoreret ting som præmier til tombolaen, herunder en Roskilde Festival billet, hvilket er en meget pæn præmie (!), så 2.S endte med at være den klasse, som tjente mest på hele skolen.
”Arrangementet var bare skidehyggeligt”, fortæller Amalie, ”og vi var fælles om det hele. Vi havde klædt os ud i italienske kostumer, og folks familier kom og havde det sjovt med aktiviteterne.”
Pengene blev brugt til nogle enormt hyggelige aftener på studieturen, og der var endda penge til overs, der blev fordelt på klassen efter turen. På den måde fik klassen lige tjent en del af sine udgifter til bl.a. studietrøjerne hjem igen!
Uno, dos, adios
Ja, det er godt nok spansk, men jeg kan ikke rime på italiensk!
Jeg vil slutte af med at give en kæmpe tak til Amalie for en aldeles hyggelig og oplysende samtale!
Dertil vil jeg også takke dig, kære læser, for at være med helt hertil. Jeg håber, at du og din klasse kan finde inspiration til, hvordan jeres studietur og jeres studietrøjer kan blive både bedre, nemmere og mere økonomisk forsvarlige!
Har du og din klasse også haft en fed oplevelse, der fortjener at blive fortalt, så hører vi meget gerne om den! Skriv til os på: bjarke@smilo.dk