Tryk på tøj kan være en vanskelig størrelse, når man skal vaske det. Hos Smilo leverer vi tryk på tøj af meget høj kvalitet, men det er uundgåeligt, at trykket vil slides op, hvis ikke det bliver vasket ordentligt.
Vi kender alle til, at tøjet krymper efter en forkert form for vask. Men vidste du, at trykket også bliver påvirket ved vask? Vi lægger i første omgang ikke mærke til det, men der går ikke mange ture i vaskemaskinen før vi indser, at trøjen er blevet vasket forkert og det påvirker trykket.
I denne guide giver vi dig de bedste vasketips, så du undgår, at trykket på dit tøj bliver påvirket. Denne simple guide er nem at følge, og på den måde sikrer du dig, at trykket forbliver farverigt og livligt over meget længere tid. Dette er også en god måde at få det meste ud af dit nye køb.
1. Vend tøjet på vrangen inden du smider det i vaskemaskinen
Dette er det første skridt, når du skal beskytte dit tryk på tøjet - og dit tøj generelt set. For at holde den samme flotte finish er det altid en god idé at vaske tøjet med indersiden ud ad.
2. Vask lignende tøj sammen
Her tænker du sikkert, “det vidste jeg da godt i forvejen” - Alle mennesker deler vel deres vask op i hvidt og kulørt! Det er vi også med på. Her handler det ikke bare kun om farven på tøjet, men også om tekstur på tøjet. Derfor skal du vaske tøjet med tryk sammen med tøj af lignende stof og type. Eksempelvis bør du holde dit tryk på tøj væk fra denim og tøj med lynlåse, når du skal vaske det. Hvorfor det? Når hårdt materiale gnides op ad blødere materiale, kan det slide dit tøj såvel som trykket.
3. Vask tøjet med koldt vand
Det kolde vand vil altid være bedre for tøjet end varmt vand! Selvom dit tryk på tøjet bliver virkelig snavset, bør du ikke vaske det på mere end 40 grader. Det kolde vand vil ikke kun forhindre trykket fra at krakelere. Det vil også bruge mindre elektricitet, og du vil skåne miljøet.
4. Undgå blegemiddel
Du bør undgå blegemiddel og andre stærke rensemidler for den sags skyld. Almindeligt vaskepulver kan selvfølgelig godt anvendes, men du bør undgå eksempelvis skyllemiddel og andre blødgørende midler så vidt muligt. I stedet bør du gå med en mildere sæbe, der kan rense dit tøj
5. Undgå tørretumbleren til tryk på tøj
Du bør undgå tørretumbleren til hver en tid! Normalt er tørretumbleren utrolig effektiv, fordi den sparrer os tid. Den er dog frygtelig, når det kommer til tryk på tøj. Tørretumbleren udsætter nemlig tøjet for høj varme, hvilket har mere eller mindre samme effekt som det varme vand. Udover at den kan få dit tøj til at krympe, kan tørretumbleren nemlig også få trykket på dit tøj til at krakelere. Smid derfor håndklæder og lagener i tørretumbleren, men hæng dit normale tøj op (og særligt tøjet med tryk) på den traditionelle måde med et tørrestativ.
6. Hæng tøjet til tørre i skyggen
Det er meget populært at hænge tøjet til tørre i solen, særligt i de varme sommermåneder, for at tøjet tørrer hurtigere. Dette er dog ikke nødvendigvis godt for dit tøj (eller trykket). Direkte sollys bleger nemlig trøjens farve og kan gøre det samme med trykket. Med det sagt, er det naturligvis helt fint, at du har dit tøj med tryk på ude i solen - det skal du ikke være nervøs for.
7. Vores sidste tip
Husk på at kvaliteten på den trøje, du køber, også har indflydelse på trykkets slidstyrke. Jo højere kvalitet des længere vil trykket også holde.
Derudover bør du også nærlæse vaskeanvisningen inde i trøjen. Det er nemt at overse, men her kan der faktisk stå værdifuld information i forbindelse med vedligeholdelse af din nye trøje.
Vasker du ikke tøjet derhjemme? Så husk at sende denne guide til din mor eller far ;-)
Tryk på tøj hos Smilo
Hos Smilo er vi eksperter i at lave tryk på tøj, og du kan designe dine egne trøjer med et fuldstændig specialfremstillet tryk efter eget ønske. Vi har særligt stor ekspertise i at lave studietrøjer, efterskoletrøjer og trøjer til foreninger. Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du skal have lavet tryk på tøj, eller hvis du har andre spørgsmål til vedligeholdelsen af trykket!