De glemsomme, men tilsvarende opfindsomme elever fra 2.D på Slotshaven Gymnasium samlede tre ture i én trøje!

Hos Smilo ser vi et utal af både flotte, fede og innovative designs til trøjetryk – derfor springer det blot endnu mere i øjnene, når vi ser noget, der stikker særligt ud som dette lækre motiv!

Jeg måtte derfor have fat i Rebecca, som er klasserepræsentant for 2.D, for at høre, hvad der lå bag værket – heldig var jeg, at Rebecca var herreklar på at fortælle.

Trykkets design – mindeværdi og matematik

S: Det er et noget anderledes trøjemotiv med 3 lande og 3 årgange – kan du fortælle lidt om det?

A: Jamen, det startede med at vi i 1.g skulle på studietur til Hamborg, og vi havde bestemt os for at vi ville have studietrøjer klar til den... men vi glemte det, haha!

Vi havde gang i så meget dengang og pludselig var vi bare i Hamborg – uden trøjer, øv bøv.

Vil i undgå at glemme studietrøjer? Bestil her og nu

I 2.g skulle vi igen på studietur, denne gang til Madrid. Vi besluttede os IGEN for, at NU skulle vi have studietrøjer! Så jeg gik i gang med at designe et motiv og fik ideen, at det kunne være mega fedt at mindes turen til Hamborg, så jeg ville også tegne den tur ind i motivet.

Når vi nu allerede var ved at kombinere studieture, så besluttede vi at gøre trøjen komplet ved også at tegne vores kommende studietur til Kina i 3.g ind.

Jeg ville have, at trøjen skulle være så komplet et minde som muligt, så jeg tegnede også transportmetoderne ind samt markeringer for, hvilke byer vi besøgte.

S: Hvordan gik du praktisk til værks med at tegne motivet?

A: Jeg låste mig faktisk stort set inde på mit værelse i to hele dage, da jeg skulle tegne det. Det lyder ikke af så meget, når jeg siger det nu, men dengang føltes det som enormt lang tid.

Jeg ville tegne landende så præcist som muligt, så jeg printede landekort ud og skalerede dem, så de passede til hinanden i størrelse. Så tegnede jeg omridset op så præcist, jeg kunne, og markerede hvor byerne lå.

S: Hvad med ringen af navne, der omkredser tegningen?

  • Note: jeg spurgte ind til dette, fordi jeg selv ville have enormt svært ved at tegne så perfekt en cirkel i frihånd med nøjagtig plads til alle navne håndskrevet….superflot!

A: Jamen, selve dette at tegne cirklen i frihånd var faktisk en af de få gange, hvor jeg har brugt matematik i virkeligheden, haha!

Det var ret fedt, for jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle gøre det. Men så kom jeg pludselig i tanker om nogle formler, der nok ville hjælpe, og før jeg vidste af det, så var det problem løst. Lige der blev jeg ret glad for at kunne huske, hvad jeg lærte i matematiktimerne i folkeskolen.

At tage beslutninger og uenighed om trøjedesign

S: Blev klassen så tilfreds med resultatet?

A: Ja, klassen var rigtig glad for motivet. Vi valgte dog at bestemme i fællesskab, hvilke flag der skulle på trøjerne, hvilket førte til nogle uenigheder i klassen. Derfor besluttede vi fredsommeligt at lade folk bestemme individuelt, hvilke flag, de ville have på.

Vil jeres klasse designe og betale individuelt? Tryk her!

Jeg blev lidt overrasket over, hvor uenige folk kunne blive om den slags. Det kunne godt sætte mig lidt på overarbejde i nogle tilfælde, da jeg skulle mægle frem og tilbage og lave ændringer på ting, jeg troede var besluttet.

Derfor valgte jeg at tage styringen på resten af trøjedesignet derfra – jeg er sådan lidt klassens mor, så den slags er de vant til, hehe.

Eleverne fra 2.D viser sig frem i de lækre studietrøjer

Små elementer på trykket

Rebecca fortalte, at de i klassen havde været en smule nervøse for, om de tynde streger på motivet ville falde af ved brug eller i vask. Men efter at have modtaget trøjerne, blev de glædeligt overraskede over, hvor godt printet holder.

Dette er super brugbar information til alle, som står for at designe det perfekte motiv til studietrøjen. Nu behøver i slet ikke holde jer tilbage, det er bare med at give den gas - også med de små detaljer!

Fortællingen fortsætter

Rebeccas fortælling om klassens spektakulære trøjemotiv var så berigende, at det får lov at stå for sig selv i denne omgang!

I næste artikel tager vi fat i resten af den frugtbare samtale, jeg havde, med Rebecca. Glæd jer derfor til at høre om, hvordan man kan optimere rejseoplevelsen, om trøjetrykket kan håndtere små detaljer og andet.

Tusind tak fordi du læste med i denne omgang - vi ses i næste artikel!

Har du og din klasse også haft en fed oplevelse, der fortjener at blive fortalt, så hører vi meget gerne om den!
Skriv til os på: bjarke@smilo.dk